Just Married
Da Tom og Sarah træffer hinanden, er det kærlighed ved første blik ? selv om mange sociale og økonomiske barrierer først skal overvindes. Tom arbejder som trafikreportervikar på en natradio og er derudover en fanatisk sportsfan og idrætsudøver - Sarah er ud af en stenrig og snobbet familie og kan uden at bekymre sig om penge drømme om at blive forfatter. Selv om Tom er som en hund i et spil kegler i Sarahs verden, og selv om hendes far og søster gør alt for at få hende til at droppe sit hjertes udkårne, holder de to unge fast ved deres kærlighed, bliver gift og drager på det, der er tænkt som den helt store romantiske bryllupsrejse til Italien. Men alt går galt. De kommer til at kortslutte al elektricitet på det idylliske hotel og bliver smidt ud, de sner inde i deres bil, men når omsider frem til Venedig, hvor ulykker og misforståelser på stribe vedbliver med at vælte ind over dem. Da Sarahs ekskæreste uventet dukker op, forplumrer det yderligere forviklingerne, og den gensidige mistro forstærkes.