Julemandens Datter 2
Årets juleeventyr venter dig i denne spændende opfølger
Julemandens datter 2 er opfølgeren til den succesrige 2018-børnefilm om Lucia (Ella Testa Kusk), der er den titulære datter af julemanden og som den første pige er indskrevet på julemandsskole. Alt ånder fred og idyl, men pludselig bliver hendes bedste ven, Oscar (Bertil Smith), mistænkt for at have stjålet Kong Vinters magiske krystal – netop som Lucia og co. var ved at afvikle et royalt besøg.
Lucia stoler på Oscar og nægter at tro på, at han kan være tyven. På jagt efter sandheden ramler den gæve duo ind i et komplot med de mystiske, julehadende gråbrødre som midtpunkt – og oplever spænding såvel som stor fare. Julemandens datter 2 er en flot komponeret familiefilm, der kan genses hver december.
Vidste du at?
Julemanden spilles af Martin Buch, og julemandens kone spilles af Mia Lyhne. Buch har været med i en række spillefilm og haft roller i et væld af tv-serier, herunder ”Krøniken”, ”Rytteriet II” og ”Badehotellet”. Lyhne er kendt som Franks kone Mia i ”Klovn”-filmene og tv-serien, og i 2020 spillede hun foruden Julemandens datter 2 og den seneste Klovn-film også med i komedien ”Madklubben” og dramaet ”Lille sommerfugl”. De to havde samme roller i seriens første film.
Trivia
Produktionen foregik ikke på Nordpolen, men meget mere lokalt. Julemandens datter 2 blev filmet i Viborg Kommune, og kommunens smukke natur får du rig mulighed for at nyde som baggrund ved flere scener i filmen. Producenterne er Deluca Film A/S, der tidligere har stået bag julekalenderne ”Ludvig & Julemanden” og ”Tvillingerne & Julemanden”. Instruktøren er her som ved første film i serien Christian Dyekjær, der i øvrigt har instrueret spillefilmene ”Spillets regler” (2007), ”Fuglejagten” (2012) og ”Fantasten” (2017). Genremæssigt er filmene hhv. drama, komedie og thriller.
Citat
Oscar: ”Velkommen, Deres Kongelige Mayonnaise”.
Se filmen
Vil du have et vildt vintereventyr at se, så skulle du overveje at købe eller leje Julemandens datter 2 hos Blockbuster. Vælger du at købe filmen digitalt på blockbuster.dk, kan du tilgå den, når det passer dig. Så længe du har din profil, kan du altid finde filmen frem. Vælger du at leje en digital kopi af filmen, har du hele 48 timer fra afspilningens start til at se den færdig.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.