Journey's End
1. Verdenskrig - marts 1918. I skyttegravene ved frontlinjen i det nordlige Frankrig, afventer C-kompagni en umiddelbart forestående tysk offensiv, der kommer i deres retning. Mens mændene forsøger at få tiden til at gå og holde humøret oppe, drukner deres krigstrætte leder Kaptajn Stanhope sin frygt i whisky. Da Officer Raleigh ankommer frisk fra rekrutskolen, er han ivrig efter at opleve kampens spænding under familievennen Stanhopes kommando. Men da Raleigh indser, hvad hans tidligere ven er blevet reduceret til, får han hurtigt armene ned igen. Som dagene går, føler mændene sig mere og mere fanget, anspændtheden vokser og det uundgåelige angreb kommer hele tiden nærmere.