John Wick er tilbage i den tredje film i serien. John Wick 3: Parabellum starter helt præcist i sekundet efter den anden film i rækken og i den nye film følger vi hvordan den tidligere lejemorder nu er en eftersøgt mand, der flygter igennem Manhattan. Flugten fører Wick til magiske Casablanca i Marokko hvor han møder Sofia (Halle Berry), som er manager for det famøse lejemorder-hotel Casablanca Continental. Dette er starten på mere end to timers action og andre visuelle lækkerier, som du kan takke danske Dan Lausten for.
John Wick 3: Parabellum med Keanu Reeves og Halle Berry
Keanu Reeves vender tilbage som den tidligere lejemorder John Wick i John Wick 3: Parabellum hvor han denne gang spiller overfor smukke Halle Berry, der har rollen som den ligeså dødsensfarlige Sofia. Filmen er tredje kapitel i action-thriller serien og her får Wick benene på nakken da han har overtrådt den internationale lejemorder-orden ved at begå et mord på Continental-hotellet og derfor bliver der sat en dusør på intet mindre end 14 millioner dollars på hans hoved. Nu får Wick travlt med at flygte fra alverdens dræbere, hvilket fører ham gennem gaderne i New York hvor han ender på det offentlige bibliotek og her bruger den tidligere lejemorder sin sidste tjeneste til at rejse på en sikker passage til Casablanca i Nordafrika. Reeves beviser på ny i filmen at han er en af tidens bedste action helte, der forstår at uddele øretæver på det helt store lærred. Wick har ingen våben og derfor imponerer han ved at destruere sine overfaldsmænd med et læderbælte, hestespark og bøger i løbet af det første kvarter af filmen og så er scenen altså sat.
Vidste du at?
Trivia
Halle Berry brækkede tre ribben, mens hun indspillede denne film. Normalt har store Hollywood-stjerner som Berry en stuntkvinde, når der skal indspilles film som John Wick, men det tillader instruktøreren Chad Stahelski ikke.
Goofs
Keanu Reeve har åbenlyst masser af peanutbutter i sit ansigt, så hunden han genforenes med slikker det hele af, for at vise hvor glad den er for at se ham igen.
Citat
Winston spillet af Ian McShane, som også er kendt fra TV-serien American Gods, siger på latin "Si vis pacem, para bellum", hvilket betyder "hvis du ønsker fred, skal du forberede dig på krig".
John Wick 3: Parabellum er action i højeste klasse
Dan Lausten er en dansk filmfotograf, der både har været med til at filme John Wick 2 & 3. Såvel Lausten som filmens instruktør Chad Stahelski, har været afgørende, når det kommer til filmenes succes. Stahelski er såvel kick bokser, som stuntmand og han har tidligere trænet kampsport i op til 15 timer om ugen og derfor ved han hvad han taler om, når han instruerer en film af denne kaliber. Filmen John Wick 3 har da også fået masser af stjerner af anmelderne og du vil ikke blive skuffet, når du køber eller lejer filmen hos Blockbuster. Køb John Wick 3: Parabellum og tilføj den til din filmsamling eller lej John Wick 3: Parabellum og planlæg en action filmaften. *
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.