James White
James White er en ungkarl, der befinder sig et sted i 20'erne og er bedre til at drikke og feste end til at skabe nogle faste rammer og kickstarte en karriere. Hans liv vendes imidlertid på hovedet, da hans mor Gail diagnosticeres med uhelbredelig kræft. James vil helst flygte fra de klaustrofobiske realiteter og drukne sorgerne med kammeraten Nick. Men som Gails tilstand forværres, bliver han gradvist nødt til at tage ansvar for den mor, han først nu for alvor lærer at kende. James White er en rørende og rammende film om midtvejskrise, alvorlig sygdom og dét, at blive voksen.