Independence Day – tyve år efter.
Independence Day – Resurgence er en opfølger på den første film, der kom for 20 år siden. Roland Emmerichs film var en dommedagsfilm, der satte nye standarder. Det er en science fiction-film, hvor hovedplottet er invaderende styrker fra rummet, som ændrer USA’s uafhængighedsdag, d. 4. juli, for altid.
I Independence Day – Resurgence er det 20 år siden, rumvæsener sidst angreb jorden. I mellemtiden har man forberedt sig på et nyt angreb. Bemærkelsesværdigt er det, at alle jordens folk lever i fredelig sameksistens. Man har i fællesskab forberedt sig på et nyt angreb. Ved hjælp af fjendens teknologi har man udviklet nye og, tror man, uovertrufne våbensystemer, som skal kunne klare den invasion, man regner med, vil komme.
Da fjenden kommer, viser det sig dog, at angrebet er af en helt anden kaliber, end man nogen sinde havde regnet med.
Vidste du, at?
Trivia
Naturligvis bliver der, ligesom i den første film, ødelagt kendte byer og bygninger. I toeren var det meningen, at storbyen Dubai ved hjælp af en ganske særlig kraft skulle være landet oven i Paris og have ødelagt byen. Dette blev dog ændret til en anden by på grund af terrorhandlingerne i Paris.
Goofs
I Independence Day – Resurgence får man at vide, at man først kan se rumskibet, da det passerer månen. Med den teknologi, der findes i dag, er det muligt at se et rumskib af den dimension langt tidligere.
Citat
David Levinson, der spilles af Jeff Goldblum, kommer med en tør kommentar, da invasionsstyrken kommer: ”De er helt sikkert større end sidste gang!”. En anden bemærkelsesværdig kommentar kommer fra Dylan Hiller forud for kampen: ”Det er d. 4. juli; lad os vise dem noget fyrværkeri!”
I præsident Whitmores tale før det store slag siger han blandt andet: ”I dag kæmper i igen for vores frihed. Skulle vi vinde i dag, vil d. 4. juli fremover blive husket som dagen, hvor hele verden med en stemme udbryder: ”Vi vil ikke gå stille ind i natten!””
Kan de få personer klare den store invasion?
Handlingen i Independence Day – Resurgence er enkel at følge, og den røde tråd i fortællingen holder hele vejen gennem filmen. Naturligvis ender det med, som i etteren, at det er nogle få personer, der skal kæmpe kampen til ende og redde USA og verden.
Der er flere involveret her, og mange af skuespillerpræstationerne er gode. Her skal særligt nævnes Jeff Goldblum, der spiller den samme excentriske fyr som tidligere, som en, der leverer fremragende underholdning. Desuden er trioen Bill Pullman, Judd Hirsch og Brent Spiner overbevisende. De bliver beskrevet som mennesker, man kan forholde sig til, og de er i høj grad med til at give Independence Day – Resurgence kvalitet.
Som sædvanlig, når Roland Emmerich er på banen, er udstyrsfaktoren høj, hvilket skal nydes. Independence Day – Resurgence skaber med sine imponerende effekter, sine katastrofebilleder og sin fantastiske lydside en gennemført oplevelse. Man må overgive sig til endnu en imponerende film.