I Give It A Year
Det var kærlighed ved første blik, da Nat og Josh mødtes, og kort tid efter blev det umage par gift ved et drømmebryllup. Men hverken familie, venner eller præsten synes overbeviste om, at ægteskabet ville holde mere end et år. Nu er det første år snart gået, og de store forskelle kan ikke længere ignoreres. Nat er perfektionist og karrieremenneske, mens den fallerede forfatter, Josh, kan kategoriseres som et rodehoved. Ingen af de to ønsker dog at give op, så da Joshs ekskæreste og Nats nye charmerende amerikanske klient begynder at gøre kur, udvikler tingene sig i en skæv retning. I Give It a Year er en slags anti-romantisk komedie, der starter, hvor de fleste romantiske film ender. Filmen er produceret af folkene bag Bridges Jones' dagbog og Love Actually.