I Am (2011)
Filminstruktøren Tom Shadyac, der bl.a. har instrueret Ace Ventura og The Nutty Professor, får efter et cykelstyrt en livstruende hovedskade. Det ansporer ham til at søge svar på to helt essentielle spørgsmål, hvad er der galt med vores verden? og hvad kan vi gøre ved det? Tom besøger nogle af nutidens store tænkere, forfattere, digtere, religiøse ledere og videnskabsmænd i sin søgen efter den bagvedliggende årsag, der skaber alle andre problemer. Samtidig reflekterer han over sit eget liv, der er fyldt med overflod og grådighed. Hvad nu, hvis løsningen på verdens problemer hele tiden har ligget lige for fødderne af os? Tankevækkende dokumentarfilm, der indeholder alt hvad der skal til, for at du måske efterfølgende ser dit eget liv i et nyt perspektiv.