Hvidstengruppen 2 - De efterladte
Hvidstengruppen 2 - De efterladte er efterfølgeren til den første film, ”Hvidstengruppen” (2012), og et gensyn med flere af de samme skuespillere.
Nu fortsætter historien om familien Fiils skæbne under besættelsestiden. I sidste film blev Tulle Fiil og hendes søster Gerda dømt til straf i et tysk fængsel. Samtidig havde tyskerne henrettet deres far, bror og Tulles mand.
Inden Tulle og Gerda føres ned til de tyske fængsler for at afsone deres straf som tyske krigsfanger, bliver Tulle tvunget til at opgive sin kun 2-årige datter og efterlade hende hos sin mor Gudrun, der ejer kroen.
Gudrun står derfor alene tilbage i kroen i Hvidsten og må kæmpe med næb og kløer på at få sine døtre sikkert hjem igen - og bevare håbet om en bedre fremtid på den anden side af krigen.
I hovedrollerne ses Marie Bach Hansen, Bodil Jørgensen og Laura Winther Møller. Maria Bach Hansen er bl.a. kendt for sin rolle som Signe Larsen i TV-serien ”Arvingerne” (2014-2017). Bodil Jørgensen har en lang skuespillerkarriere bag sig med roller i bl.a. ”Smukke mennesker” (2010) og krigsdramaet ”De forbandede år” (2020). Laura Winther Møller har tidligere medvirket i TV-serien ”Forbrydelsen lll” (2012).
Instruktøren bag filmen er Anne-Grethe Bjarup Riis, der sammen med producer Regner Grasten også stod i spidsen for den første film Hvidstengruppen (2012).
Vidste du, at…3>
Hvidstengruppen (2012) solgte over 750.000 billetter i biograferne? Det blev derfor en kæmpe publikumssucces i Danmark.
Hvidsten Kro stadig bliver drevet den dag i dag? I dag drives kroen af Marius Fiils oldebarn, Søren Fiil Paetch. Menuen er stort set den samme, som da kroen blev drevet af oldeforældrene.
Bodil Jørgensen modtog en ring fra Gulle Fiil Paetch efter sin rolle i den første film ”Hvidstengruppen” (2012)? Ringen har tidligere tilhørt Gudrun Fiil, som fik foræret den af sin mand i sølvbryllupsgave. Gulle Fiil Paetch, som forærede ringen videre til Bodil Jørgensen, er født i 1942 og er barnebarn til Gudrun og Marius Fiil og datter af Tulle. Bodil Jørgensen har tidligere udtalt, at hun efter sin død vil give ringen tilbage til Hvidsten Kro eller på museum. Samtidig nævner hun, at man også kan skimte ringen i TV-serien ”Badehotellet” (2013-), som hun medvirker i.
Har du lyst til at se Hvidstengruppen 2 - De efterladte? Hos Blockbuster har du nem adgang til at kunne leje og købe alle dine yndlingsfilm, så du kan nyde en god film, når det passer bedst ind i din hverdag. Med Hvidstengruppen 2 - De efterladte bliver du inviteret ind for at opleve en af de mest dystre og dramatiske tider i Danmarkshistorien.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*