Hunter Killer er en amerikansk action-thriller baseret på bogen ’Fire Point’ fra 2012. I filmen oplever du Gerard Butler som amerikansk ubådskaptajn, der i en hektisk jagt på at redde den kidnappede russiske præsident kommer på dybt vand i flere henseender. Det er nemlig ikke kun præsidentens liv, der er på spil – det samme er verdensfreden. På rollelisten finder du også blandt andre Gary Oldman, Toby Stephens og Linda Cardellini.
Hunter Killer
Den russiske præsident er blevet kidnappet i denne hæsblæsende action-thriller, og det bliver startskuddet til en redningsaktion dybt under det Arktiske Ocean. Bag redningsaktionen står Joe Glass, der er ubådskaptajn. I samarbejde med en gruppe specialtrænede soldater fra Navy SEALS skal Joe Glass redde præsidenten sikkert i land. Da Joe og hans team stævner ud for at finde og redde de forsvundne ubåde, dukker der hurtigt overraskelser op undervejs, som hverken Joe eller holdet bag ham har forudset. Efterforskningen af de forsvundne ubåde i det Arktiske Ocean afslører nemlig foruroligende opdagelser. For bag den kidnappede præsident lurer mere under overfladen, og Joe Glass finder ud af, at verdensordenen trues alvorligt af et russisk kupforsøg. Der er derfor meget på spil, når ubådskaptajnen og hans team af trænede Navy SEALS-soldater skal klare den farlige redningsaktion, der byder på færden gennem fjendtlige farvande undervejs. Det er nu pludselig Joe Glass’ ansvar at forhindre og afværge, at tredje verdenskrig bryder ud. Joes metoder for at redde ikke bare præsidenten, men også sikre verdensordenen, tvinger ham til at ty til uortodokse metoder og forbryde sig mod krigsretten. Det betyder dog ikke, at hans besætning mister tilliden til ham – de følger troligt deres kaptajn i forsøget på at bevare verdensfreden intakt.
Vidste du at?
Trivia
Hovedrolleindehaver, Gerard Butler, sejlede sammen med filmens instruktør, Donovan Marsh, på USS Houston (SNN 713) fra d. 6.-9. maj. Her opdagede de forskellige nuancer af, hvordan den ægte marine og dens besætning arbejder – alt sammen for at gøre filmen og manuskriptet mere realistisk.
Goofs
På et tidspunkt bliver en SEAL-snigskytte jagtet af russerne i skoven. Her springer han over et fældet træ, og i det øjeblik slipper han sin riffel. Da kameraet klipper for at vise scenens afslutningen, har soldaten igen riflen i hånden.
Citat
Kaptajn Joe Glass: Jeg vil gerne trække vejret en sidste gang, inden vi går under vandet. Du ved aldrig, hvordan det føles, når du kommer op igen.
Se Hunter Killer
Hunter Killer er et hæsblæsende og nervepirrende actiondrama, der tager dig med helt på dybt vand, hvor du næsten føler du ikke selv kan bunde. Hos Blockbuster lejer du kun de film, som du ønsker at se. Det betyder, at du ikke behøver noget dyrt abonnement for at se de seneste film. For os at se er det kun rimeligt. Se din næste store filmoplevelse allerede nu.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.