Human Factors
Jan, Nina og deres to børn er en klassisk storbyfamilie. Jan og Nina har succesfulde karrierer i deres reklamefirma, men da Jan takker ja til at arbejde for en politisk kampange uden at have rådført sig med Nina først, begynder tvivlen og uenighederne at snige sig ind i forholdet. De beslutter at holde en familieweekend i deres lækre sommerhus, men den bliver langt fra som forventet, da en mystisk hjemmeinvasion skubber alt ud af balance. Human Factors er en kølig tysk thriller, der bringer mindelser om Michael Hanekes film.