How To Talk To Girls At Parties
I en engelsk provins i slutningen af halvfjerdserne er de unge opslugte af Sex Pistols, punk og oprør, og det er også tilfældet for Enn og hans venner. De beslutter sig for at crashe en fest, som den lokale punkdronning holder, men da de tropper op, finder de en verden, de ikke havde forventet at møde. Festen er fuld af underligt udklædte, men flotte mennesker, der opfører sig som intet de tre venner har set før. Da Enn møder den smukke Zan falder han pladask for hende. Han finder dog lige så langsomt ud af, at hun er væsensforskellig fra ham. Men hvad gør det, når man er forelskede? Rumvæsenerne er dog på jorden af en årsag, og de er ikke glade for Zans aktiviteter med den unge punker.