House of Gucci
I House of Gucci bliver vi inviteret indenfor hos familien Gucci, der er et ægte dynasti båret af den italienske succes inden for modeindustrien. Vejen ind til familien går gennem en uskyldig forelskelse mellem Patrizia Reggiani og rigmandssønnen Maurizo Gucci, der giver Patrizia en adgangsbillet ind til et af de mest magtfulde familier i Italien.
Men familien Gucci er ikke meget for at tage det nye familiemedlem til sig. Særligt faren, Rodolfo, er skeptisk anlagt, og parrets vej ind i familien bliver derfor gennem Maurizo Guccis onkel, Aldo, i New York. Men vejen til magten er ikke let, og på deres sti bliver parret vævet ind i et spindelvæv, hvor store følelser som hævn, kærlighed og magtbegærlighed ikke er til at komme udenom. Dette bliver starten på et langt og kontroversielt familiedrama med toner af krimi, der er baseret på en sand historie om det fascinerende, italienske familieimperium.
Hovedrollen som Patrizia Reggiani bliver spillet af Hollywood-stjernen Lady Gaga, der inden for de seneste år har indtaget skuespillerscenen og tidligere vundet en Oscar for sin hovedrolle i filmen ”A Star is Born” tilbage i 2018. På rollelisten får hun selskab af både Adam Driver og Al Pacino. Adam Driver har tidligere været nomineret til to Oscars for sin medvirken i BlacKkKlansman (2018) og Marriage Story (2019) og er desuden kendt for sin rolle i de nye Star Wars-film. Al Pacino er kendt for sin rolle i Godfather (1972).
Instruktøren bag filmen, Ridley Scott, har tidligere stået bag film som Blade Runner (1982), Gladiator (2000) og The Martian (2015).
Vidste du, at…
Flere kvindelige skuespillere var oppe at vende, da hovedrollen som Patrizia Reggiani skulle findes? Både Angelina Jolie, Penélope Cruz, Natalie Portman, Anne Hathaway og Marion Cotillard var i overvejelserne. Til sidst var det dog, som bekendt, Lady Gaga der løb med hovedrollen.
Patrizia Reggiani og Maurizo Gucci fik to døtre sammen? De hed Alessandra og Allegra og var født i henholdsvis 1976 og 1981.
Lady Gaga har udtalt, at hun virkelig har nydt sit samarbejde med filmens instruktør, Ridley Scott? Ifølge hende har han givet hende den bedste instruktøroplevelse nogensinde.
Robert De Niro blev overvejet til rollen som Rodolfo Gucci? Han har tidligere spillet sammen med Al Pacino i en lang række film, heriblandt Godfather (1972).
Filmen lå placeret som nr. 33 på listen over ”de 50 bedste film i 2021 i UK”?
Lej eller køb den ultrapopulære film lige her hos Blockbuster. Inviter dine bedste venner over til en god film og fyld skålene op med diverse lækre snacks. Vi garanterer en aften i absolut topklasse. God fornøjelse.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*