Holy Spider
Holy Spider er en gruopvækkende historie, der baserer sig på sande hændelser. Filmen tager udgangspunkt i historien om morderen Saeed Hanaeid, der myrdede 16 prostituerede i Iran fra 2000-2001. Saeed Hanaeid mente, at han var på en hellig mission, da han i den meget religiøse del af Iran satte for sig for at rydde byen for prostituerede. I Holy Spider følger vi journalisten Rahimi, der er rejst til den meget religiøse by Mashad for at lære mere om den seriemorder, der ser ud til at gå meget målrettet efter prostituerede i byen. Journalisten Rahimi bevæger sig tættere og tættere ind på morderen og hans identitet, og hun bliver mere og mere opsat på at opklare hvem, det er. Opklaringsarbejdet bliver dog modarbejdet af offentligheden, der i det store hele betragter morderens arbejde som heltemodigt. Derfor finder Rahimi sig hurtigt i en kamp mod både morderen og den brede offentlighed for at stoppe de brutale mord på uskyldige kvinder.
Holy Spider er en rørende og grusom historie om fattige kvinders skæbne i den meget religiøse del af Iran. Her bliver religiøse værdier vægtet højere end menneskerettigheder, og det formår Holy Spider at vise på fornemmeste vis. Filmen er på samme tid spændende og leverer grusom men god underholdning fra start til slut.
I Holy Spider kan du møde Zar Amir-Ebrahimi, der indtager hovedrollen som journalisten Rahimi. For sin rolle i filmen modtog hun prisen som Bedste skuespiller ved filmfestivallen i Cannes i 2022, mens filmen også blev nomineret til Guldpalmen.
Det er den dansk-iranske instruktør Ali Abbasi, der har instrueret Holy Spider. Han er bl.a. kendt for sin tidligere film Grænse, der har vundet flere priser.
Vidste du at…
Filmen Holy Spider er baseret på virkelige hændelser. Seriemorderen Saeed Hanaei blev kendt som ’edderkoppemorderen’, og han var en krigsveteran fra Irans krig mod Irak. Hanaei begyndte eftersigende sine myrderier efter en episode, hvor en mand forvekslede Hanaeis kone med en prostitueret.
Holy Spider er en sindsopvækkende film, der bevæger sig helt ind under huden. Det er svært at lade være med at tænke på, at denne film er baseret på virkelige hændelser, og det gør filmen endnu mere nervepirrende og grusom. Alt dette gør Holy Spider værd at se for alle, der gerne vil opleve, hvor svære vilkår nogle kvinder lever under i Iran. Du kan leje filmen til en god pris lige her hos Blockbuster, hvor du altid har mulighed for at leje de nyeste film. Hos os får du mulighed for at skabe en ægte biografstemning hjemme i stuen, når du gerne vil hygge med venner og familie om en god film.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*