Herkules
Født af guder på det himmelske bjerg Olympen. Opvokset blandt mennesker på jorden. Herkules var en usædvanlig ung mand med en enorm styrke og et brændende ønske om at imponere sin far, den store Zeus. Zeus satte ham derfor på en prøve. Gennem en række udfordringer skulle Herkules bevise, at han var en helt og dermed værdig til at bo på Olympen. Med hjælp fra sin træner Phil og hesten Pegasus vinder han også den ene kamp efter den anden. Alligevel er Zeus ikke helt tilfreds. Herkules er stadig ingen rigtig helt. Da dukker underverdenens letantændelige hersker pludselig op. Hades efterstræber Zeus´ trone. Den intetanende Herkules kommer dog til at stå i vejen for hans planer. Da Herkules opdager sine følelser for den skønne Meg, opdager han også, at det ikke er muskler af stål, som skaber en ægte helt, men derimod et hjerte af guld. Disney´s 35. klassiker Herkules er et humoristisk, musikalsk familieeventyr. En farverig fortælling om en af den græske mytologis mest spændende skæbner.