Here Comes The Devil
Under et besøg i en mexicansk landsby drager to små børn på opdagelse i den omkringliggende natur. Da de ud på aftenen ikke er vendt tilbage, bliver forældrene naturligvis bekymrede, og da natten falder på, afløses bekymringen af panik. Den næste morgen vender de to børn dog tilbage, og alle er lettede og glade, men det skal snart vise sig, at der er noget ganske forfærdeligt galt med dem. Med kraftfulde nærbilleder, der brænder sig fast på nethinden, har instruktør Bogliano skabt en gruopvækkende og innovativ gyser, der er designet til at hjemsøge dine drømme.