Hende
Den introverte Theodore Twombly lever af at skrive kærlighedsbreve for folk, der har svært ved at udtrykke deres følelser. Han er netop kommet ud af et langt forhold og er både ensom og små-deprimeret. For at komme videre med sin tilværelse køber han et operativsystem, der tilbyder et intuitivt væsen, som er skræddersyet til sin bruger. Langsomt begynder Theodore at knytte sig til dette underholdende, varme men alligevel kunstige væsen ved navn Samantha, og venskabet udvikler sig til et anderledes kærlighedsforhold. Instruktør Spike Jonze har med Hende begået endnu en original historie, der - foruden at handle om kærlighed - udforsker den moderne identitetsfølelse. Filmens manuskript vandt både en Golden Globe og en Oscar for Bedste Originale Manuskript.