Hello, Dolly!
En filmatisering af den kendte og populære Broadway-musical om Dolly Levi, en rigtig Kirsten Giftekniv, der med glæde arrangerer alt lige fra borde, stole, blomster og hele molevitten. Hun er enke, men forelsker sig i den halvrige Yonkers-købmand Horace Vandergelder. Hun spinder derfor et net af romantiske forviklinger, som involverer ham, hans to sælgere, en smuk modist og hendes assistent. Alt ordner sig i sidste ende, og alle ender hver især op med den rette person.