He Was a Quiet Man
En fortvivlet enspænder, Bob Maconel, fantaserer om at sprænge sin arbejdsplads i luften. Han vil myrde sine kolleger og derefter sig selv. Han forbereder sig på dåden, men inden han når at gøre det, er der en kollega på samme etage, som begynder at skyde vildt omkring sig. Bob tager affære og pløkker ham ned, og pludselig betragtes den anonyme Bob som en helt, idet han redder en kvinde, som han efterfølgende viser interesse for.