Green Zone
Roy Miller er chefsergent under den amerikanske okkupation af Bagdad i 2003. Roys soldater må kæmpe sig gennem trafikpropper, vikle sig ud af køer af civile i ophidset kamp om vand og brændsel og dukke sig for snigskytter, der endnu ikke har opgivet kampen. De kommer på sporet af en højtstående irakisk general, der havde ansvaret for Saddam Husseins våbenprogram, men konkurrerende efterretningstjenester er også ude efter generalen. I små teams søger de efter Husseins masseødelæggelsesvåben, som formodes skjult i den irakiske ørken. Lureminer, overalt hvor de bevæger sig, gør deres jagt på dødbringende kemikalier til et livsfarligt arbejde, og frustrationen stiger som dagene går. Green Zone er instrueret af Paul Greengrass, der også har instrueret Bourne-filmene med Matt Damon i hovedrollen.