Komedie-dramaet Green Book er den rørende fortælling om, hvordan et fantastisk venskab kan opstå på trods af alle odds. Vi møder den klassiske pianist Don, som ansætter den kække Tony som sin chauffør, da han skal starte sin turne i det sydlige USA i 1960’erne. Den rejse, de begiver sig ud på, skal dog senere vise sig at blive helt speciel og altafgørende for dem begge. I 2019 var Green Book med god grund nomineret til intet mindre end 5 Oscar-statuetter, b.la. for bedste film og for bedste skuespil.
Green Book
Vi befinder os i det raceadskilte USA i 1960’erne. Her skal pianisten, den afro-amerikanske Don, netop til at påbegynde sin turne i de racistiske sydstater. Da turen tyder på at blive alt andet end fredelig, hyrer Don den italiensk-amerikanske mand Tony Vallelonga som sin chauffør og bodyguard. De to har mange fordomme om hinanden, da de begiver sig ud på deres rejse, men de vil snart erfare, at de ikke er så forskellige som først antaget. De udvikler et uforudset, men meget nært venskab på trods af alt. Sammen udgør de et ganske særligt makkerpar, som vi kender det fra b.la. filmen De Urørlige. Green Book er baseret på en sand historie og fortæller på fineste vis, hvor svært det kan være at blive accepteret af sine omgivelser. I rollen som den klassiske pianist Don er det Mahershala Ali, og som den hårdtslående Tony kan du opleve danske Viggo Mortensen i en af sine hidtil bedste roller.
Vidste du at?
Trivia
Til Oscar-uddelingen i 2019 vandt Green Book b.la. prisen for bedste originale manuskript. Noget af det, der er ganske særligt ved filmens manuskriptet, er, at en af forfatterne hertil er Nick Vallelonga, som er søn af virkelighedens Tony Vallelonga.
odGoofs
I filmen er der en pizza scene, som oprindeligt ikke skulle have været med. Scenen er baseret på en sandfærdig anekdote, og da Viggo Mortensen hørte den, insisterede han på, at de skulle forsøge at inddrage det. Instruktøren Peter Farrelly var skeptisk, men da hele produktionsselskabet brød ud i latter under indspilningen, valgte han alligevel at tage scenen med.
Citat
Don: Man vinder aldrig med vold. Man vinder kun, hvis man bevarer sin værdighed.
Se Green Book
Er du til store film, som rummer et godt budskab kombineret med humor og et stærkt venskab? Så skal du købe eller leje Green Book allerede i dag og opleve den autentiske og medrivende fortælling om, hvordan modsætninger kan mødes og skabe noget ganske særligt. Filmen indeholder den særlige kombination af seriøse tematikker og gode grin, som vil efterlade seerne både eftertænksomme og i en særlig “feel good”-stemning.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.