Gøgereden
Da den løsslupne småforbryder Randle P. McMurphy ankommer til et sindssygehospital, vender hans smittende sans for kaos op og ned på alle rutiner. McMurphy bliver den ene part i en psykologisk krig. Den elskværdige, men iskolde sygeplejerske Ratched bliver den anden, og efterhånden sættes alle patienternes skæbne på spil. Opsigtsvækkende og spændende fortolkning af Ken Keseys anerkendte bestseller, der vandt samtlige af de fem store Oscars i 1975 (Bedste film, Bedste mandlige hovedrolle, Bedste kvindelige hovedrolle, Bedste instruktør og Bedste filmatisering).