Glorious
Efter bruddet med sin kæreste tager Wes ud for at drikke sine problemer væk ved en rasteplads. Morgenen efter vågner han med gigantiske tømmermænd og et stort hul i hukommelsen. Han går ind på toilettet for at kaste op, og her begynder manden i båsen ved siden af at tale med ham. Snart står det klart for Wes, at han er havnet i en situation både mærkeligere og mere rædselsfuld, end han kunne have forestillet sig. Glorious er en farvesprudlende, lovecraftiansk gyser, hvor det utænkelige er særdeles virkeligt.