Ginger & Rosa
London 1960erne. Trods deres forskellighed deler de to rebelske veninder Ginger og Rosa drømmen om at blive til andet end deres hjemmegående mødre, og tidens seksuelle revolution drejer ofte pigernes snak mod kærlighed og sex. Da Den Kolde Krig bryder ud og politiske spørgsmål bliver en del af hverdagen, føler Ginger sig provokeret af Rosas manglende engagement i anti-atomkraft demonstrationerne. Pigernes forskellighed bliver pludselig en trussel mod deres venskab. Ginger & Rosa er en britisk film produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut, og det er en af Lars von Triers faste samarbejdspartnere, Anders Refn, der har klippet filmen.