Gett - Sagen om Viviane Amsalem
Gribende fransk-israelsk drama om en kvindes årelange kamp for at få den israelske skilsmissedomstol til at give hende lov til at skille sig fra sin mand. Der føres vidner og midt i den alvorlige sag opstår absurde og komiske situationer serveret med en veloplagt jødisk humor. Filmen viser en side af det israelske samfund, vi ikke normalt ser - sociale og religiøse problemstillinger, som griber ind i kvinders fundamentale rettigheder.