Geo: Kemo & Comedy
Geo optrådte i efteråret 2013 og foråret 2014 for udsolgte sale rundt i landet med Kemo & Comedy - om tabt kønsbehåring og indkomst, om korthårede parykker, om kun at spise frosne ærter og om at græde foran Cecilie Frøkjær på live-tv. Kemo & Comedy er underholdende, tankevækkende og livsbekræftende, når Geo med bevægende ægthed, selvironi og ærlighed fortæller om livet som cancerpatient og de groteske oplevelser, den rolle kan bringe med sig.