Forsvundet til Halloween
I Forsvundet til Halloween møder vi søskendeparret Asger og Petra, som står overfor en Halloween-fejring, der ser ud til at blive noget anderledes, end den plejer. De har nemlig tidligere på året mistet deres far, og det bliver derfor den første Halloween uden ham. Derudover er deres nabo og gode veninde, Esther, langsomt begyndt at glide væk fra dem, og det tegner derfor til at blive en aften med trykket stemning.
Under aftenens festlige Halloween-begivenheder forsvinder Petra pludselig sporløst, og Asger og Esther bliver derfor nødt til at slå hovederne sammen og samarbejde for at finde hende igen. De bevæger sig derfor ud i mørket og møder på deres vej drengen Svend og andre børn i uhyggelige udklædninger. Langt om længe når de til heksens hus. Men Asger og Esther er i et kapløb med tiden - for når de nogensinde at finde Esther, inden forældrene opdager, at hun er forsvundet?
Denne familiefilm kombinerer både komediegenren og adventure med et twist af gys. Den er dog ikke mere uhyggelig, end at børn over 7 år kan være med til at se den. Inviter derfor gerne hele familien til en hyggelig aften, som både byder på spænding, gys og komedie.
Pelle Møller er manuskriptforfatter på denne film og har tidligere været nomineret til en Oscar for filmen Helmer & Søn (2007).
Filmens hovedroller spilles af skuespillerne Hannah Glem Zeuthen, Storm Exner Fjæstad og Katinka Evers-Jahnsen.
Instruktøren bag filmen, Philip Th. Pedersen, har tidligere stået i spidsen for film som Små Mænd (2011) og The Waitress (2014).
Vidste du, at…
Lise Baastrup spiller rollen som Mary i filmen? Lise Baastrup er kendt for sin rolle som Jørdis i TV-serien Rita (2012-2020) og har efterfølgende været med i flere danske film og serier.
Hannah Glem Zeuthen og Storm Exner Fjæstad får deres skuespillerdebut i denne spillefilm?
Katinka Evers-Jahnsen tidligere har medvirket i flere danske krimiserier? Hun har bl.a. haft rollen som Mathilde i krimiserien Kastanjemanden (2021) og rollen som Olivia i Den som dræber - Fanget af mørket (2019). Hun er derfor kendt i det uhyggelige univers.
Ønsker du at se Forsvundet til Halloween? Med Blockbuster kan du få den gode biografoplevelse hjemme i din egen stue. Vi tilbyder både leje og køb af en lang række film, så du kan nyde en hyggelig og underholdende aften i selskab med dine nærmeste. Kig gerne videre i vores store filmkatalog, som bugner af gode klassiker og helt nye blockbusters.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*