Forrest Gump - Oscarvindende film som alle kun kan elske
Tom Hanks spiller hovedrollen i den prisvindende film Forrest Gump, og det var en rolle han spillede så godt, at han vandt en oscar for det. Gennem det meste af filmen sidder Forrest og venter på bussen, mens han bruger tiden på at fortælle sin livshistorie til alle andre, der sætter sig ved siden ad ham. Gennem alle hans flashbacks får vi fortalt Forrets helt fantastiske livshistorie, der starter med skinner på benene og ekstrem mobning. Skinnerne forhindrer ham dog ikke i at danse på en helt særlig måde, noget som selveste Elvis synes er så fedt at han selv adopterer det, efter han i en periode overnatter hos Forrest og hans mors bed and breakfast. Da Forrest endelig får skinnerne af bliver han en eminent løber, og får derfor et fuldt sportslegat på trods af hans lave IQ. Efter Forrest har gennemført sin studietid ender han i militæret og tager til Vietnam. Da hans tætte militærven Bubba dør i kamp, får han Forrest til at love, at han skal købe en fiskekutter og fange masser af rejer, og det gør han derfor som det mest naturlige i verden. Der er dog en ting, der plager Forrest - han kan ikke finde Jenny, hans bedste ven som altid er i hans tanker. Han giver sig derfor til at løbe, og gør det hele tre år, hvorefter Jenny finder frem til ham igen. Dette sikrer for en tid ro på Forrest’s liv, men ikke i særlig lang tid da der kommer til at ske mange flere voldsomme begivenheder i hans liv. Se filmen og bliv underholdt af hele Forrest Gumps fantastiske livshistorie.
Vidste du at?
Trivia
Tom Hanks blev ikke aflønnet direkte for filmen. I stedet fik han en procentvis afkast, hvilket sikrede ham en indtægt på omkring 40 millioner dollars. I mange af de utallige løbescener dublerer Tom Hanks yngre bror, Jim Hanks, for ham.
Goofs
Ved nytårsfesten i 1972 drikker Forrest en Dr. Pepper, der har et logo på, der først eksisterede i midten af 1980'erne. I en scene fra omkring 1970, er der en, der læser i avisen USA Today. Den avis blev først udgivet i 1982.
Citat
Life is like a box of chocolates - dette er en meget kendt og smukt citat, som nok opsummerer hele filmen meget godt. Man tager et stykke, men man ved ikke, hvad der er inden i, og om man kan lide det.
Forrest Gump - en klassiker, alle kender
Her på Blockbuster kan du købe eller leje Forrest Gump filmen, så du kan se denne fantastiske film når og hvor du vil. Når du vil se film hos Blockbuster, kan du gøre det helt uden at binde dig via et abonnement, og dermed slippe for at betale et fast beløb - du betaler kun for det, du faktisk ser. Her finder du altid de helt nyeste film og finder billige premierefilm.