For No Good Reason
Magtens hykleri er det første offer, når mestertegneren Ralph Steadman svinger penslen. Siden han ved et velsignet lykketræf mødte Gonzo-journalisten Hunter S. Thompson i de tidlige 1970'ere har han med ætsen-de intelligens spiddet den amerikanske drøm med sin karakteristiske streg. Men bag de syrede billeder gemmer der sig en britisk gentleman, og det er hans store politiske engagement, der giver galskaben me-ning. Steadmans nære ven Johnny Depp er guide i denne visuelt balstyriske portrætfilm, der er spækket med aldeles vanvittige røverhistorier fortalt af manden selv - og han er god til det.