Flyvemaskiner 2 - Redningsaktionen
“Flyvemaskiner 2: Redningsaktionen” er en ny eventyrkomedie, der handler om at få en chance til. Vi møder et dynamisk, flyvende elitebrandkorps, der gør alt for at beskytte den historiske Stempelbjerg Nationalpark mod raserende skovbrande. Da det verdensberømte racerfly Dusty finder ud af, at hans motor er i stykker, og at han måske aldrig kommer til at flyve ræs igen, må han gå nye veje og han bliver en del af det flyvende brandkrops. Dusty slutter sig til den garvede redningshelikopter Blake Ranger og hans modige hold, der består af superscooperen Tipper, sværvægtshelikopteren Hvirvelvind, det tidligere militærtransportfly Cabbie og en flok livlige og modige terrænkøretøjer kaldet Røgdykkerne. Sammen kæmper det frygtløse hold mod en voldsom skovbrand, og Dusty lærer hvad der skal til, for at blive en ægte helt.