Female Prisoner Scorpion - Jailhouse 41
Efter at have forstyrret den almene ro og orden og for at have stået bag et brutalt overfald på fængselsdirektøren bliver Nami Matsushima sat i isolation. Da en inspektør ankommer til fængslet for at sikre, at alt foregår efter reglerne, kommer Nami kortvarigt ud af sin isolation, og hun ser sit snit til at overfalde direktøren endnu engang. Fængselsdirektøren beordrer sine vagter til at tage hævn, og da den oprørske stemning er allerstørst, ser Nami en mulighed for at udnytte dette til sin fordel. Female Prisoner Scorpion: Jailhouse 41 er den anden film i rækken af Shun’ya Itôs film om fængselsfangen Nami Matsushima.