Fast & Furious 9
I den niende film i Fast & Furious-franchisen har filmens hovedperson, Dom Toretto (Vin Diesel), valgt at trække sig fra livet på kanten og nyder nu en afslappet tilværelse i en forstad med Letty og hans søn Brian. Idyllen bliver dog hurtigt afbrudt af et nyt, faretruende problem, og det velkendte crew bliver genforenet på ny, da jagten på en farlig kriminel påbegyndes - en kriminel, hvis køreevner og snuhed er bedre end nogensinde. Det viser sig, at manden, de er på jagt efter, er Dom’s hidtil ukendte bror. De bliver derfor alle involveret i jagten på at stoppe ham, hvilket fører dem hele vejen rundt om Jorden på en uforglemmelig rejse, hvor de alle bliver klogere på hinanden, dem selv, fortiden - og ikke mindst betydningen af at have en familie.
Filmen kombinerer som altid både krimi, adventure og action i én og samme film, som giver dig fart over feltet og underholdning for alle pengene.
Instruktøren bag filmen, Justin Lin, er en sand legende inden for filmverdenen. Han står nemlig bag instrueringen af flere store filmsucceser, heriblandt mange af de tidligere Fast & Furious-film (Fast & Furious 4, Fast & Furious 5 og Fast & Furious 6). Det anslås, at alle hans film tilsammen har været med til at inddrive en sum på over 2 mia. dollars på globalt plan.
Hovedrollerne spilles af de velkendte skuespillere Vin Diesel, Michelle Rodriguez og Jordana Brewster, der alle har været med i de tidligere film. Derudover er skuespilleren Vin Diesel også kendt for at medvirke i andre store film, heriblandt Guardians of the Galaxy (2014).
Vidste du, at…
Fast & Furious 9 havde premiere 20 år efter lanceringen af den første film? Den allerførste Fast & Furious-film havde nemlig premiere helt tilbage i år 2001.
Denne film bliver anslået til at være den allerlængste af alle filmene i franchisen? Den byder nemlig på hele 2 timer og 22 minutters spænding for sine seere.
De tre skuespillere i hovedrollen, Vin Diesel, Michelle Rodriguez og Jordana Brewster, er de eneste skuespillere tilbage fra den oprindelige film?
Har du lyst til at se Fast & Furious 9? Hos Blockbuster har du mulighed for at streame film, når det passer dig bedst. Lej eller køb derfor denne film allerede i dag, så du kan blive en god filmoplevelse rigere.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.