Faro
En far har dræbt en mand og vil snart blive arresteret og sat i fængsel. Hans unge datter skal i pleje. De er uadskillelige og har ingen andre end hinanden. De vil ikke give slip på deres frihed og flygter ind i skoven. Skoven sætter dem på prøve til deres yderste grænser, men den er også smuk og mild. Da sommeren går på hæld, er deres roller byttet om. Den unge pige er blevet moden, og en stærk mand er blevet til en hjælpeløs dreng. Imens har politiet sporet dem.