Tror du, din familie er underlig? Dette kommer du til at tro om, når du møder Familien Addams. Denne sjove, hjertevarme og uhyggelige animationsfilm baseret på Charles Addams’ serie af tegneserier handler om en ganske særlig familie. Nogle af de største skuespillere såsom Charlize Theron, Finn Wolfhard, Snoop Dogg og Chloë Grace Moretz lægger stemme til karaktererne, så du er garanteret et godt grin.
Familien Addams
I et flashback ses Morticia og Gomez Addams på deres bryllupsnat, som desværre forstyrres af en gruppe vrede mennesker. Morticia og Gomez beslutter sig for at flytte fra forfølgelserne til et sted, hvor der sker absolut ingenting: New Jersey. Morticia og Gomez ender med at bo på en afsides sindssygeanstalt, og tretten år senere bor de der stadig med deres to børn, Wednesday og Pugsley. Først mange år efter, de flyttede dertil, finder Familien Addams ud af, at der ligger en by nede for enden af den bakke, de har bosat sig på: Assimilation. Familien beslutter sig for at tage ind til byen, hvor de hurtigt opdager, at de er meget anderledes end resten af byens beboere. Samtidig har den lokale tv-kendis Margaux Needler gang i optagelserne til sit nye hjemme-makeover tv-program. Hun beslutter sig for, at Familien Addams’ hjem må være perfekt til en episode. Margaux’ datter, Parker, bliver venner med Wednesday, og det ender med, at Wednesday begynder på Parkers skole nede i Assimilation - og så begynder der at ske ting og sager. Én ting er i hvert fald sikkert: byens beboere er ikke vilde med Familien Addams.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at designet af karaktererne er fuldkommen inspireret af Charles Addams tegneserier? I de originale tegneserier blev karaktererne portrætteret som mere makabre og uhyggelige for den sorte humors skyld. Dette kan klart ses i filmen, hvor Wednesday er alvorlig, Pugsley er energisk og Lurch kun har ét øje, der virker.
Goofs
Morticia Addams kommenterer på en ballon, Wednesday Addams holder. Hun siger, at der oftest kommer en morder forklædt som en klovn med sådan en ballon. Dette er en hyldest til gyserfilmen “It”, som Finn Wolfhard, der lægger stemme til Pugsley Addams, spiller med i.
Citat
Morticia Addams: Det er grusomt!
Gomez Addams: Det er forfærdeligt!
Morticia og Gomez Addams: Det er vores hjem!
Se Familien Addams
Denne animerede familiekomedie giver dig både sjov og gys. Filmen er baseret på en klassiker, og filmen lægger sig i sporet af de mange andre udgaver, der har været af Charles Addams’ tegneseriestribe. Du kan leje* eller købe denne film blandt mange titler på Blockbuster. Hos Blockbuster betaler du udelukkende for de titler, du faktisk vil se, uden binding. Det synes vi er mest retfærdigt.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.