Fahrenheit 11/9
Michael Moore går i sin vanlige provokerende stil i flæsket på den aktuelle politiske situation i USA, især præsident Donald Trump og den omdiskuterede våbenlov. Dokumentarfilmen leverer et provokerende og komisk indblik i den tid, vi lever i, og den undersøger de to vigtigste spørgsmål i Trump-æraen: Hvordan f..... endte vi her, og Hvordan f..... kommer vi væk herfra igen? Dokumentarfilmen Fahrenheit 11/9 er instruktøren Michael Moores åndelige efterfølger til Fahrenheit 9/11, der vandt Den Gyldne Palme i Cannes i 2004.