En kongelig affære - en spændende historisk film
Synes du, det er på tide at se en historisk film, som underholder og samtidigt informerer dig om dansk historie? Vil du med andre ord lære lidt, mens du ser film? Selv hvis formålet bare er en god og spændende film, så lever En kongelig affære op til dette. Filmen indeholder massere af drama og romantik, men også voldsomme scener baseret på virkelige hændelser. Filmens plot finder sted i 1700-tallets Danmark. Den engelske Caroline Mathilde (Alicia Vikander) bliver gift med den danske Kong Christian den syvende (Mikkel Boe Følsgaard). Caroline Mathilde finder dog snart ud af, at Christian er psykisk syg, og at han er ved at køre landet i sænk. Men da det kongelige par får den tyske læge Johann Friedrich Struensee (Mads Mikkelsen) ansat, bliver han mere end bare en læge - han vil forsøge at hjælpe Christian med ansvaret om at tage de kongelige beslutninger. Dette og en længere række hændelser ender med at få konsekvenser for alle tre. Filmen er ikke bare baseret på den virkelige verden og de virkelige hændelser indenfor kongerækken i Danmark, men filmen tager også seerne tæt på Christian den syvende og hans psykiske tilstand - hvilket på én gang er en fantastisk og uhyggelig oplevelse. Samtidigt skildrer filmen en romantisk og spændende historie, som får konsekvenser - ikke blot for personerne, men også for Danmark.
Vidste du at?
Trivia
Kong Christian den syvende var psykisk syg og i den moderne psykologi mener man, at han led af skizofreni. Dette blev dog ikke officielt erkendt, så regeringen skulle opretholde en illusion om, at kongen regerede personligt. Derfor skulle han skrive under på alle love, så de havde gyldighed.
Goofs
I nogle dialoger er replikkerne meget moderne i forhold til hvordan folk rent faktisk talte i 1700-tallet. Der bliver på et tidspunkt i en dialog sagt ordene "rolig nu" - men det er en talemåde som først blev taget i brug omkring 1990'erne.
Citat
"De tror alle sammen, jeg er skør." "Jeg tror, du kan blive en fantastisk konge, Christian." "Jeg er en af jer!" "Jeg tror ikke, De selv er klar over, hvor meget indflydelse De har på Christian, Struensee." "Jeg ved, hvad jeg så."
En kongelig affære hos Blockbuster
Du kan leje eller købe både nye og gamle film her hos Blockbuster. Du betaler selvfølgelig kun for det, du vil have - og du behøver intet abonnement her hos os. Tjek selv http://blockbuster.dk/om for flere detaljer - for vi elsker nemlig film her hos Blockbuster, og det virkelige handlingsforløb, der ligger bag En kongelig affære, var med til at ændre Danmarkshistorien. Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var? Så køb En kongelig affære eller lej En kongelig affære, og gør dig klar til at se en god film!
Så er du næsten klar til at se den prisbelønnede film En kongelig affære. Lav nogle popcorn, find noget godt at drikke og sæt dig godt til rette til filmen om Danmarks fortid!