En kærlighedshistorie
Mads og Kira har været gift i en årrække og er nu i midten af trediverne. De har et godt liv sammen, et dejligt hus, stor bil og to skønne børn. Men igennem et par år har Kira udviklet en mani, som er resulteret i en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Nu efter et halvt år skal hun hjem og genoptage sit gamle liv. Kira er fyldt af længsel efter familien, og hun nærer et dybtfølt og inderligt ønske om at leve op til de krav, der stilles til hende som mor, hustru og deltager i et borgerligt liv. Hun vil så gerne vise, at hun hører til hjemme. Men ustandselig bryder hun normer og regler og ender med at lave skandale. Mads fortæller, at han har haft en affære med Kiras søster under hendes indlæggelse, og det får Kira til at intensivere sit forsøg på at genfinde sin familie. Hun lover at arrangere en vigtig forretningsmiddag for ham. Dette bliver en skæbnesvanger aften, hvor hun tvinges til at rejse spørgsmålet, om hun kan leve, som den hun var engang. Kan kærligheden sejre?