Strange World
Strange World, der på dansk har fået titlen ’En forunderlig verden’, er en animationsfilm, som tager dig med på en spændende rejse til en ukendt og ikke helt ufarlig verden. Her møder vi familien Clade, der er en legendarisk opdagelsesfamilie, og de er tager til den ukendte verden for at studere de mange fantastiske skabninger, som ingen har set før. Men den nye verden er som nævnt også et farligt sted, og da familien på samme tid må arbejde hårdt for at overkomme interne stridigheder, viser det hele sig at blive en lidt for stor mundfuld. Derfor bliver rejsen til den nye verden både den farligste og mest udfordrende rejse, de nogensinde har været på. Familiens stridigheder truer med at sætte hele missionen over styr, og spørgsmålet er, om de kan få styr på deres problemer og komme levende igennem denne vigtige mission.
Strange World er en ægte eventyrfilm, der minder om store klassikere som Rejsen til jordens indre og Indiana Jones. Her får du masser af action og masser af drama, og så får du naturligvis den større fornøjelse af at gå på opdagelse i en helt ny verden, som ingen før har set. Strange World er en solid animationsfilm for hele familien, og I er alle garanteret god underholdning fra start til slut. Filmen er en Disney-film, og derfor får du naturligvis også nogle dybere temaer med på vejen. I Strange World er det bl.a. forholdet mellem de 3 generationer af eventyrer og alle de ting, der frivilligt og ufrivilligt bliver overleveret mellem ældre og yngre, som udgør den tematiske kerne i filmen.
I den engelske version af Strange World har du mulighed for at opleve Jake Gyllenhaal som stemmelægger til Clade, mens bl.a. Dennis Quiad og Lucy Liu også er at finde på rollelisten.
Strange World er instrueret af Don Hall og Qui Nguyen, som også er holdet bag andre store Disney-successer som eksempelvis Frost, Vaiana og Big Hero 6.
Vidste du at…
Skrifttypen på filmplakaten er inspireret af plakaten for den oprindelige Indiana Jones film. De to film har da også mange ligheder, for Strange World er en ægte opdagelsesfilm på højde med den store klassiker.
Hvis du gerne vil have solid spænding og nye opdagelser direkte ind i stuen, er Strange World det helt rette valg for dig. Her får du god underholdning og masser af drama på en ægte opdagelsesrejse, som kan nydes af hele familien. Hvis det netop er det, du sidder og leder efter, kan du leje Strange World lige her hos Blockbuster. Hos os kan du se de nyeste film til en skarp pris, så du kan skabe den gode biografstemning hjemme hos dig selv.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*