Empire of Light
Fra den Oscarbelønnede instruktør og manuskriptforfatter Sam Mendes kommer Empire of Light - et rørende drama om stærke bånd mellem mennesker i turbulente tider. Filmen udspiller sig i en engelsk kystby i startfirserne og følger Hilary, daglig leder i en biograf, som kæmper med psykiske problemer og Stephen, en ny medarbejder, som længes efter at flygte fra den provinsielle by, hvor han møder daglig modstand. Både Hilary og Stephen får en fornemmelse af at høre til gennem deres uventede og ømme forhold og oplever den helende kraft fra musik, film og fællesskab.