Elvis
Elvis er et af de navne, der ringer en klokke hos alle. Derfor skaber det naturligvis også stor opmærksomhed, når der kommer en film på banen med netop dette navn, og der har derfor været store forventninger til dramaet ’Elvis’. Filmen tager naturligvis udgangspunkt i Elvis Presleys liv, og temaet er her hans forhold til manageren Oberst Tom Parker. Netop dette forhold er filmens omdrejningspunkt, hvor vi får indblik i den helt særlig dynamik, der hersker mellem Elvis og Parker. De to har arbejdet sammen i mere end 20 år, og Parker har således fulgt Elvis fra næsten ukendt musiker og helt ind i hans tid som stor verdensstjerne. Det er dog ikke kun Parker, som har haft betydning for Elvis og hans fremgang gennem årene, for i filmen får vi et indblik i, hvordan Priscilla Presley, der er Elvis’ tidligere kone, også har haft helt afgørende betydning for Elvis, hans liv og hans succes.
Filmen ’Elvis’ er en rørende rejse ind i den afdøde verdensstjernes liv, og filmen er derfor et oplagt valg for alle, der har fulgt Elvis, og som er fans af hans person og hans musik. Filmen er dog også god underholdning for alle andre, der er interesseret i en god i historie om en af verdenshistoriens allerstørste musikere.
I hovedrollen som Elvis Presley kan du møde Austin Butler, der bl.a. er kendt for sin rolle som Tex Watson i Tarantinos film Once Upon a Time… in Hollywood. Han spiller overfor Tom Hanks, der næsten ikke er til at kende i rollen som manageren Tom Parker.
Filmen om Elvis er skabt af instruktøren Baz Luhrmann. Luhrmann er kendt for en række andre store produktioner som eksempelvis Den Store Gatsby og Moulin Rouge.
Vidste du at…
På et tidspunkt i filmen holder en 58 Chevy parket i siden af vejen. Denne bil eksistererede dog ikke på det tidspunkt, hvor filmens handlinger finder sted.
Filmen om Elvis og hans rejse fra ukendt musiker til stor berømmelse er en rørende fortælling, som kan ses af alle, der kender til Elvis og holder af både hans musik og hans historie. Du kan leje filmen til en god pris lige her hos Blockbuster og skabe ægte biografstemning hjemme hos dig selv.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*