Elf
Ægte juleglæde og hygge til hele familien
Denne klassiske julefilm fra 2003 med Will Ferrel i hovedrollen som den adopterede nisse Buddy er en ægte hyggespreder. Den handler om Buddy, som er vokset op hos alferne på Nordpolen, men som i virkeligheden er et menneske. Så da han finder ud af, at han ikke hører til på Nordpolen, vælger han at drage til New York - til menneskenes verden - for at finde sin biologiske far. Her bliver han slemt skuffet, da hans far viser sig at være en arbejdsfikseret og hjerteløs mand uden interesse for sin nyopdagede søn. Men det skal ikke stoppe den glædespredende Buddy fra at få en god jul.
Vidste du at?
Det var oprindeligt planlagt, at Jim Carrey skulle spille rollen som Buddy the Elf, da forberedelserne til filmen startede i 1993. Men fordi produktionen af filmen tog længere tid end forventet – det tog hele 10 år - sprang Carrey fra igen.
Det var meningen, at der skulle være en Elf film mere – Elf 2. Her blev Will Ferrel tilbudt hele 29 millioner dollars for at tage rollen, men han afviste.
Trivia
I filmen spiser alfen Buddy rigtig mange søde sager, og det gik ud over skuespiller Will Ferrel, som havde problemer med hovedpine under indspilningerne. Og på et tidspunkt måtte en spisescene, hvor Buddy spiser slik og kage sammen med pasta, filmes to gange, fordi Ferrel kastede op af den ulækre blanding den første gang.
Goofs
På et tidspunkt i filmen er der en vaskebjørn, der angriber Buddy, fordi han tror, at den vil være venlig imod ham. Da den angriber ham, kan man høre abelyde komme fra vaskebjørnen.
På et andet tidspunkt i filmen løber Buddy efter Michael ned ad en vej, hvor man, hvis man holder godt øje med omgivelserne, kan spotte en medarbejder fra filmsættet i en gul hat forsøge at gemme sig ved en dør for ikke at komme med på optagelserne. Det lykkedes desværre ikke helt.
Citat
Buddy: ”We elves try to stick to the four main food groups: candy, candy canes, candy corns, and syrup.”
Buddy: “The best way to spread Christmas cheer is singing loud for all to hear.”
Buddy: “Good news! I saw a dog today!”
Se filmen
Hvis du er klar til den ultimative julehygge-film, så stream Elf her på Blockbuster med det samme. Du kan købe filmen, så du kan altid kan se Elf, lige når du har lyst, eller du kan leje Elf online, hvor du så kan se den ubegrænset i 48 timer.
Har du ikke en bruger hos Blockbuster? Så opret dig med det samme, så du kan komme i gang med at se Elf film og mange af vores andre hyggelige julefilm. Det er helt gratis og uforpligtende. God fornøjelse!
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.