Ekstra Bladet - Uden for citat
De fleste har en mening om Ekstra Bladet og om avisens sensationslystne "nyhedsdækning". Men oplaget daler, og bag scenerne kæmper chefredaktør Poul Madsen og resten af redaktionen på det berygtede blad desperat for at omstille sig fra den gamle orden med papiraviser til et moderne multimediehus, imens den daglige jagt på det næste scoop fortsætter. Sladder, politiske afsløringer og chokerende sex-skandaler. Vær med helt inde, hvor det sker, og oplev de etiske dilemmaer, redaktionen står i hver dag - ikke mindst i avisens omdiskuterede dækning af gidseltagningen af to danske sømænd i Somalia, hvor bladet blev kritiseret for at gøre situationen endnu mere sårbar.