Eddie The Eagle
Helt fra barn har Eddie én eneste drøm - han vil deltage ved De Olympiske Lege, hvad end det så kræver. Han er ikke særlig atletisk og prøver mange forskellige sportsgrene, før han finder frem til, at skihop må være hans vej til OL. Eddie kaster sig ud i det ene halsbrækkende spring efter det andet, og han når sjældent halvt så langt som sine konkurrenter. Men så får han uventet hjælp af den tidligere skihopper Bronson Peary. Komedien Eddie The Eagle bygger på den sande historie om den mest berømte skihopper i britisk sportshistorie, der blev elsket af hele verden for sin ukuelighed. Filmen fejrer den menneskelige ånd og modstandskraft, når den stilles over for ekstraordinært hårde odds og udfordringer.