Nu kan du opleve den prisvindende danske film Dronningen hvor Anne (Trine Dyrholm) forfører sin 17-årige stedsøn Gustav (Gustav Lindh). Livet er nærmest som en dans på roser for Anne, der har en fantastisk karriere og en skøn familie med sin husbond Peter og deres to døtre. Men hverdagen bliver hurtigt vendt op og ned, da Anne indleder en romantisk affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, hvilket får Anne til at skabe et spindelvæv af løgne og bedrag, som i sidste ende tvinger hende til at beslutte hvem hun er.
Logik er vendt op og ned i manualløse Dronningen
Manualen er blevet kastet i skraldespanden i den manualløse film Dronningen, som handler om en kvinde der gør det forbudte, da hun indleder en affære med sin teenager papsøn. Men det er ikke den eneste kontrovers i dramaet. Til dagligt arbejder Anne som en succesrig advokat, der forsvarer børn og unge, der har været udsat for overgreb af voksne. Det vil sige at Anne ikke kun risikerer at miste sin idylliske familie med ægtemanden Peter (Magnus Krepper) og de to døtre, men også jobbet, når hun lidt efter lidt forelsker sig i stedsønnen Gustav. Men er familien så idyllisk, som glansbilledet tegner? Eller er affæren med Gustav forbundet med at Anne keder sig i selskab med hans svenske far? Det hele starter en aften hvor Gustav bringer en smuk pige med hjem. Det vækker Annes lyst til en fri og bekymringsløs tilværelse. Papsønnen deler med Anne at han ikke har nogen venner og det fortæller hun ham at hun heller ikke har. Det får dem til at danne en bobbel omkring dem, som er bygget på at ingen andre forstår dem. Inden vi har set os om har en tilfældig berøring fra drengens side ført til et hemmeligt erotisk bånd ingen havde set komme.
Vidste du at?
Trivia
Dronningen har vundet flere internationale priser. Blandt andet vandt det danske drama publikumsprisen "Audience Award: World Cinema Dramatic" ved Sundance Film Festival. Dyrholm vandt også "Dragon Award Bedste Skuespillerpræstation" ved Filmfestivalen i Gøteborg.
Trivia
Unge Gustav Lindh brød igennem i 2016 i den svenske gyserfilm "Cirkeln" og senere har han været med i forskellige svenske TV-serier som fx "Springfloden", "Jordskott" og "De tager som blommorna blommer".
Citat
Der er tale om en dramatisk film, men der er også sjove replikker i den. Peter "Han hader mig" Anne "Ja selvfølgelig hader han dig, du er hans far, det må du bare finde dig i"
Dronningen er årets bedste danske film
Hvis du går op i dansk filmhistorie bliver du nødt til at se Dronningen før eller senere. Filmanmelderne er vilde med det danske drama, som Anna Winsløv hos Politiken kalder for årets danske film, som muligvis også kunne være årtiets bedste danske film. Hos Ekkofilm har de givet filmen seks ud af seks stjerner og så skriver anmelderen Niels Jakob Kyhl Jørgensen at han næppe kommer til at se en bedre dansk film i 2019. Hvis du gerne vil se årets muligvis bedste danske film kan du købe eller leje den hos Blockbuster. Køb Dronningen hvis du gerne vil eje den eller lej Dronningen og se den op til flere gange i løbet af 48 timer. *
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.