Kongen og dronningen varsler et besøg til Downton Abbey, og med det fornemme besøg varsles en helt ny æra. Filmen fortsætter, hvor serien slap, og den fuldfede dramatiske fortælling om den velstående familie Crawley kan du opleves på det helt store filmlærred. Intriger er der bestemt ikke blevet færre af, og med et fornemt besøg for døren, vendes der op og ned på hverdagen på den engelske countryside.
Downton Abbey
Du kender allerede familien Crawley fra den verdenskendte serie Downton Abbey - og med filmen Downton Abbey fortsætter vi, hvor serien slap. Året er nu 1927, og den velhavende familie Crawley står foran et, for at sige det mildt, fornemt besøg. Selveste Kong George V og Dronning Mary har varslet deres ankomst til Downton Abbey. Men finanserne er ikke helt, hvad de har været, og tjenerstaben er knap så stor, som den var engang. Men facaden skal bevares, og alt skal tage sig ud fra sin bedste side - det er jo ikke hver dag, man får royalt besøg. Selvom finanserne er små, er stemningen dog stadig høj blandt tjenere, kokkepiger og butlere, der med glæde ser frem til at skulle opvarte kongefamilien. Den glæde ender dog brat, da de finder ud af, kongehuset sender deres egen stab. De må selv tage affære, og Anna, Bates, Carson og resten af de royale tjenere planlægger et storslået kup, der skal give dem magten tilbage. Samtidig spirer nye romancer i herskabet, gamle fjendskaber blusser op og intrigerne vokser i krogene. Gør dig klar til et gensyn af format, når det historiske drama Downton Abbey og alle dets elskede karakterer indtager det store lærred. Downton Abbey byder på glædeligt gensyn såvel som helt nye bekendtskaber i form af skuespillere som Imelda Staunton.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at det royale besøg er baseret på virkelige hændelser? George V besøgte Wentworth Woodhouse-palæet i Yorkshire - en lokation som blandt andet er brugt i filmens balscene på Harewood House.
Goofs
Periodefilm er ikke altid lette at manøvrere i, og Barrows frisure er mere passende for en, der levede i 2019, end en mand, som levede i 1927.
Citat
Robert Crawley, Jarl af Grantham: Lad os ikke diskutere.
Violet Crawley: Jeg diskuterer aldrig, jeg forklarer
Se Downton Abbey
Se Downton Abbey og oplev et glædeligt gensyn med alle de karakterer, man måtte sige farvel til, da serien sluttede i 2015. Bliv forført af intriger, romancer og skumle planer, når det britiske herskab endnu engang folder sig ud - denne gang blot på det store lærred i spillefilmsformat. Køb eller lej* Downton Abbey i dag, og find ud af, om de formår at gøre det royale besøg til alt det, de drømmer om. Og husk, at du hos os kun betaler for de film, du ønsker at se. Det, synes vi, er mest fair.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.