Don't Worry Darling
I Don't Worry Darling udspiller handlingen sig i 1950’ernes USA, hvor vi møder en husmor og hendes mand, der lever i et utopisk eksperimentelt samfund. Det lille lokalsamfund ’Victory’ skal være det perfekte samfund, hvor den stærke samfundsoptimisme skal herske. Denne optimisme bliver konstant elektrificeret af direktøren Frank, som er en fremadsynet og meget motiveret livscoach, der opbygger samfundet og dets idealer i det daglige. Hver dag går for mændenes vedkommende med at indfinde sig på samfundets hovedkvarter, hvor den såkaldte ’udvikling af progressive materialer’ fortsætter dag efter dag. Når mændene er på arbejde, har kvinderne masser af tid til at nyde det skønne samfund, hvor luksus altid er i overflod. Men det idylliske er naturligvis ikke så idyllisk under overfladen. I det skjulte skimtes glimt af et mere dystert samfund, og det er noget, filmens husmor Alice ikke kan lade være med at stille spørgsmålstegn ved. For hvad foregår der helt præcist i Victory, og hvad laver mændene egentlig, når de går på arbejde? Alice er i vildrede ovenpå sine opdagelser, for hvor meget er hun egentlig villig til at ofre for at afsløre den sande historie om det ’perfekte’ samfund, hun bor i?
Don't Worry Darling er en dramatisk thriller, der med en god historie viser, at ting ikke altid er, som de ser ud på overfladen. Filmen er med sin mystik og sit drama underholdende fra start til slut, mens det ’perfekte’ samfund Victory skaber en interessant setting med flotte scener.
I Don't Worry Darling kan du møde store stjerne som Florence Pugh, Harry Styles, Chris Pine og mange andre. Florence Pugh indtager hovedrollen som husmoren Alice, mens det er Harry Styles, der spiller hendes mand Jack. Chris Pine har fået rollen som den entusiastiske coach Frank, og de leverer alle en overbevisende indsat, der bidrager til filmens drama og mystik.
Don't Worry Darling er instrueret af Olivia Wilde, Der bl.a. er kendt som skuespiller med roller i filmene The Lazarus Effect fra 2015 og Tron fra 2018. Wilde fik sin debut som instruktør med komedien Booksmart.
Vidste du at…
Hovedkvarteret i Victory er det ikoniske ’Volcano House’ i Mojave ørkenen i Californien. Huset var ejet af Huell Howser, som donerede huset til Chaoman University kort før sin død i 2012.
Hvis du gerne vil se en mystisk film med mange overraskelser under overfladen, er Don't Worry Darling det helt rette valg for dig. Du kan leje filmen til en god pris lige her hos Blockbuster, hvis du gerne vil skabe den ægte biografstemning hjemme i din egen stue med de nyeste film.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*