Don’t Breathe 2
I Don’t Breathe 2, som er en efterfølger til Don’t Breathe fra 2016, møder vi endnu engang den blinde krigsveteran og morder Norman Nordstrom (Stephen Lang). Filmens handling udspiller sig otte år efter de grusomme begivenheder, der skete under den første film. Denne gang er filmens fokus rettet mod Norman, hvor vi følger ham og hans koldblodige metoder, der tages i brug, da en ny flok ubudne gæster vælger at træde ind på hans territorium. Med mange år bag sig i krig har han udviklet stærke metoder til at få bugt med enhver form for uønsket indtræden i hans hjem - til skræk og rædsel for dem, der måtte komme i nærheden af ham.
Er du til gys og spænding, der får dig til at bide negle i sofaen? I Don’t Breathe 2 får du den perfekte kombination af gys- og thrillergenren, der sikrer dig en underholdende og uhyggelig filmoplevelse. Hovedkarakteren, Norman, er i sig selv en interessant person, og hans karakteristik og mystik gør ham ikke mindre uhyggelig. I filmen er man derfor aldrig helt sikker på, hvor man har ham henne.
Instruktøren bag filmen, Rodo Sayagues, står også bag manuskriptet og produktionen af den første film, Don’t Breathe (2016). Derudover har han også skrevet manuskript til filmen Evil Dead (2013). Han er derfor helt på hjemmebane, når det kommer til gysergenren.
Hovedrollerne i filmen er besat af Stephen Lang, Madelyn Grace og Brendan Sexton lll. Førstnævnte er primært kendt for sin rolle i den ikoniske film Avatar (2009).
Vidste du, at…
Filmen kan kategoriseres inden for en særlig genre af gys, der spiller på lyd eller mangel på samme som et bærende element i handlingen? Dette fænomen kan også ses i andre gyserfilm, heriblandt A Quiet Place og A Quiet Place 2.
I filmen har Hernandez, spillet af Stephanie Arcila, en baseball cap på med logoet ”Bad Hombre”, som er navnet på produktionsselskabet bag filmen?
Kunne du tænke dig at se Don’t Breathe 2? Hos Blockbuster har du mulighed for enten at leje eller købe film, så du kan streame dem, når du har lyst. Vi er stolte af at kunne tilbyde dig de bedste filmoplevelser hjemme i din egen stue, hvad end du vil nyde dem alene eller i selskab med familie og venner.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.