Don't Blink - Robert Frank
Fotograf og filmmager Robert Franks liv og arbejde hænger så uløseligt sammen, at de faktisk er to sider af samme sag. Han har i den grad været vidt omkring fra The Americans i 1958 og til nu, hvilket afspejles i hans imponerende kunstneriske produktion. Don?t Blink er redaktør Laura Israels portræt af sin ven og samarbejdspartner, en livfuld collage af billeder, lyd og erindringer. Det er både en udforskning af og en hyldest til manden, som blev født i Schweiz, men som på ægte amerikansk vis genopfandt sig selv, og som stadig som 91-årig lever det liv, han selv har skabt sig.