Dog
I Dog møder vi en soldat ved navn Jackson Briggs og hans hund, der begiver sig ud på en lang køretur på tværs af USA. Parret har en klar mission, for hovedpersonen tager afsted for at deltage i en begravelse af en god ven. Selvom turen har et nobelt formål, så formår parret at drive hinanden mere eller mindre til vanvid undervejs, mens også lovbrud og tætte møder med døden bliver en del af deres rejse. I sidste ende finder de to dog ud af, at de må lære at sænke paraderne en smule, hvis de vil have en chance for at finde den lykke, de søger.
Dog er en følelsesladet film med en noget anderledes hovedrolleindehaver. Det kan måske lyde underligt med en hund som Jackson Briggs side kick, men filmen er alligevel sært meningsfuld, mens du på samme tid får rig mulighed for at grine under filmen.
Jackson Briggs bliver i Dog spillet af ingen ringere en Channing Tatum. Tatum gør et fremragende stykke arbejde i denne film, hvor han spiller mindst lige så godt, som han gør i andre store succeser som eksempelvis Magic Mike. Hunden i Dog spilles af en belgisk schæferhund ved navn Lulu.
Dog er instrueret af Reid Carolin og Channing tatum selv, men historien er skrevet af Brett Rodriguez.
Vidste du at…
Da pandemien ramte verden, blev produktionen af Dog sat i stå i hele 9 måneder. Den lange ventetid brugte Channing Tatum og hundetrænerne på at gøre hundene klar til at filme igen, og der blev derfor skabt et tæt bånd mellem bl.a. trænerne og hundene. Båndet blev så stærkt, at filmens tre hundetrænere endte med at adoptere den hund, de hver især arbejdede med.
Dog er en meningsfuld film med masser af humor og underholdende action. Filmen vil være et sikkert hit for dig, der elsker hunde, men også for alle andre er det medrivende plot og det gode skuespil tiden værd. Derfor er Dog god underholdning, og filmen kan derfor være det helt rette valg til din næste filmaften. Hvis du gerne vil se Dog derhjemme i den gode stemning i sofaen, kan du leje den nemt og hurtigt lige her hos Blockbuster.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*