Dheepan
Dheepan var tidligere med i de Tamilske tigre, men vælger nu at flygte fra Sri Lanka med en ung kvinde og hendes datter under vingerne. De er i virkeligheden fremmede for hinanden, men over for de franske myndigheder udgiver de sig for at være en familie, og Dheepan tager rollen som familieforsørger på sig - selv om det mildt sagt er op ad bakke i de franske ghettoer, hvor volden og fordommene trives i næsten samme omfang som i den borgerkrigsplagede hjemstavn. Omgivelsernes pres vækker overlevelsesinstinkterne i Dheepan, der vil gøre hvad som helst for at beskytte sin 'familie'.